<Tilbage

Sundhedspsykologiske områder og interessefelter

Børnesundhedspsykologi

Den pædiatriske psykologi (børnesundhedspsykologien) er det område af sundhedspsykologien, der beskæftiger sig med psykologiske aspekter af sygdom og sundhed hos børn og unge. Den pædiatriske psykologi beskæftiger sig med tre hovedområder:
1) Psykosociale følger af forskellige medicinske problemstillinger hos børn og unge (f.eks. diabetes, cystisk fibrose, astma, epilepsi, børneleddegigt, kræft, handicappede børn, børn med erhvervede hjerneskader).
2) Psykosociale faktorer der bidrager til vedligeholdelsen af adækvat pleje og medicinsk behandling hos børn og unge (F. eks. adhærens ved diabetes, børns reaktioner på hospitalsindlæggelse, børns reaktioner på smertefulde behandlinger). 3) Psykosociale faktorer der bidrager til ætiologien eller opretholdelsen af forskellige sygdomme hos børn og unge (f.eks. mavepine, encoprese, dårlig trivsel, medicinsk uforklarlige smertetilstande).

Det særlige ved den pædiatriske psykologi til forskel fra den kliniske sundhedspsykologi i al almindelighed er for det første, at det udviklingspsykologiske perspektiv bliver meget centralt. F.eks. er en væsentlig medierende faktor for forståelsen af børns mestring af diabetes barnets alder og udviklingsniveau, ligesom f.eks. børns smertesymptomer fordeler sig ujævnt efter alder. For det andet betyder det, at børn er afhængige af de voksne der omgiver dem, at familien og barnets øvrige sociale netværk (kammeratskabsgruppen, skolen, behandlingssystemet) nødvendigvis må medinddrages i forskning og intervention.

Den pædiatrisk psykologi kunne således forstås som et subspeciale af den kliniske børnepsykologi. Af den praktiserende pædiatriske psykolog kræves viden om og erfaring med klinisk børnepsykologi, men den pædiatriske psykologi adskiller sig fra den kliniske børnepsykologi, fordi hovedparten af de problemstillinger den beskæftiger sig med vedrører i princippet "normale" børn og familier, som imidlertid er udsat for en usædvanlig belastning. Fokus for den pædiatriske psykologi bliver derfor normaludvikling frem for patologi. Den pædiatriske psykologi adskiller sig fra den kliniske børnepsykologi på tre områder: 1. I udviklingen af begreber og modeller hvor fokus er på normaludvikling. 2. Tidspunkt for intervention, hvor den pædiatriske psykolog ofte kommer i kontakt med barnet og familien, på et tidspunkt, hvor problemerne ikke endnu er så alvorlige, at de kan betegnes som "kliniske". 3: I interventionsformen, hvor den pædiatriske psykolog ofte har fokus på psykosociale aspekter ved medicinske problemstillinger, og er mere optaget af mestring end af patologi.

Et krav til den pædiatriske psykologi er, et den i sin teori og praksis medreflekterer barnet i udvikling og kontekst inden for en normalitetsmodel. Typiske forskningsområder for den pædiatriske psykologi kunne være 1. faktorer der har betydning for, at hvad der kan forudsige, om en ung nydiagnosticeret diabetiker lærer at tilpasse sig de krav som sygdommen sætter til en ændret livsførelse, uden at livskvaliteten bliver unødigt forværret, eller 2. hvorfor nogle børn med børneleddegigt oplever mange smerter og bliver svært handikappede, hvor andre børn med tilsyneladende samme sygdomsaktivitet og sværhedsgrad oplever få smerter og klarer at leve et normalt liv. Typiske kliniske problemstillinger kunne være 1. at hjælpe en familie med et barn med diabetes til at finde balancen mellem kontrol og lassez-faire i forhold til barnets diabetesregulation samt at afhjælpe moderens skyld og afmægtighedsfølelse, 2. At udrede og i samarbejde med hospitalsafdelingen behandle et barn med encoprese, 3. at intervenere i forhold til et barn med leukæmi, som lider af svær stikkeangst.

Link til The Journal of Paediatric Psychology, det førende tidsskrift inden for den pædiatriske psykologi: http://jpepsy.oupjournals.org/

Link til en canadisk hjemmeside om smerte hos børn: Pediatric Pain - science helping children: http://www.dal.ca/~pedpain/

Link til sundhedspsykologisk forskning på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: http://www.psy.au.dk/health/

Mikael Thastum