<Tilbage

Sundhedspsykologiske områder og interessefelter

Somatik

Somatik - arbejdet med patienter og pårørende

Indenfor det somatiske område arbejder sundhedspsykologerne med intervention og udvikling i forhold til såvel patienter/pårørende som personale ansat indenfor offentlige og private organisationer, dvs på sygehuse, klinikker, i patientforeninger, behandlings- og rådgivningscentre, som privatpraktiserende m.v . Feltet kan være karakteriseret af samarbejde med andre faggrupper indenfor sundhedsområdet, såsom læger/plejepersonale, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, præster m.v.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra klinisk intervention overfor patienter og pårørende såsom støttende samtaler, rådgivning, udredning, vurdering og visitation/henvisning, over konsultative opgaver ofte i forhold til personale eller andre instanser i form af supervision, vurderinger, rådgivning og personaleudviklingsopgaver og undervisning.

Psykologer indenfor dette felt arbejder indenfor mange teoretiske retninger, og en basal viden indenfor det somatiske område (i forhold til målgruppe/ansættelsessted) er nødvendig.

I forhold til arbejdet med patienter og pårørende er fokus er ofte på de særlige psykologiske forhold og reaktioner, der har betydning for forløb af somatisk lidelse/sygdom, hvilke reaktioner sådanne lidelser/sygdomme kan medføre og forståelse af forsvars- og copingstrategier. Fra det kliniske arbejde omkring kriser, belastningsreaktioner, angst og depression til det eksistentielle fokus på menneskets forhold til den syge krop, døden, men også på mulighederne for et meningsfuldt og værdigt liv på trods af tab og begrænsninger. Det relationelle fokus som vedrører familiens problemer og mestring af det ændrede (måske truede) liv med en syg ægtefælle eller forældre, er naturligvis også et centralt tema, og heraf følger støtte til eventuelle efterladte. Der kan arbejdes med patienten alene eller med par og familier. Psykologarbejdet med somatisk syge er ofte kendetegnet ved et her-og-nu fokus og med en for psykologen ofte mere aktiv og rådgivende rolle. Kontakten til psykologen sker sjældent fordi patienten ønsker psykoterapi, men med ønsket om, krisebearbejdsning, støtte og rådgivning. Fortiden berøres kun såfremt det synes meningsfuldt og hensigtsmæssigt for patienten.

Rehabilitering er også blevet et vigtig område for psykologer, specialet i patientforeninger. Man arbejder ofte tværfagligt med fokus på at optimere patientens funktionsevne og forebygge eller reducere handicaps og senvirkninger. Eventuelt med fokus på fastholdelse af kontakt til arbejdsmarkedet. Endvidere arbejder psykologerne med kursusvirksomhed for og undervisning af patienter om en perlerække af relevante temaer, f.eks Parforhold, Seksualitet, Mænd og kræft, Selvtillid og gigt.

Somatik - undervisning og supervision af sundhedspersonale

Indenfor det somatiske område arbejder sundhedspsykologerne med intervention og udvikling i forhold til såvel patienter/pårørende som personale ansat indenfor offentlige og private organisationer, dvs på sygehuse, klinikker, i patientforeninger, behandlings- og rådgivningscentre, som privatpraktiserende m.v . Feltet kan være karakteriseret af samarbejde med andre faggrupper indenfor sundhedsområdet, såsom læger/plejepersonale, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, præster m.v.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra klinisk intervention overfor patienter og pårørende såsom støttende samtaler, rådgivning, udredning, vurdering og visitation/henvisning, over konsultative opgaver ofte i forhold til personale eller andre instanser i form af supervision, vurderinger, rådgivning og personaleudviklingsopgaver og undervisning.

Psykologer indenfor dette felt arbejder indenfor mange teoretiske retninger, og en basal viden indenfor det somatiske område (i forhold til målgruppe/ansættelsessted) er nødvendig.

Mange sundhedspsykologer arbejder med undervisning og supervision af sygeplejersker, læger, social og sundhedsassistenter etc. Dels er der psykologer ansat i sundhedsvæsnet til at varetage disse funktioner, dels arbejder mange med opgaver på konsulentbasis på hospitaler, plejehjem etc..
Fokus er ofte på personalets reaktioner på at arbejde indenfor områder, hvor lidelse, angst og død fylder meget og mod læge/behandler-patientrelationen. Både i forhold til at kunne yde bedst mulig støtte, rådgivning, kontakt og forståelse af patienter/pårørende, men også i forhold til forholden til egen dødelighed, egne reaktioner på arbejdet og kontakten med patienter/pårørende m.v.

Supervision i forhold til andre faggrupper er udfordrende. Tænkningen i sundhedsvæsnet er ofte præget af en akutkultur, hvor man er meget handlende og problemløsende. Hverdagen er præget af manglende tid til refleksion over praksis, og specielt på hospitalerne ses en meget hierarkisk organisation. Meget sundhedspersonale er uvant med procestænkning og kender ikke til supervision. Derfor kan kravene være noget urealistiske, og både personale og psykolog skal tilpasse forventninger og metoder til hinanden. Det kræver at psykologen er fleksibel og kreativ indenfor sin psykologrolle, og ikke har alt for skrappe regler omkring sine rammer. Psykologer der arbejder meget med supervision i sundhedsvæsnet medtager ofte pædagogiske elementer i supervisionen.